Stresset mand med hovedpine foran laptop, illustrerer Bifrons' tilgang til stresshåndtering

Det starter i det stille

Måske har du haft travlt længe. På jobbet. Derhjemme. I hovedet.
Måske er du den, der får det hele til at hænge sammen – og har gjort det så længe, at du ikke længere mærker, hvor meget det koster.

Og så begynder tegnene at komme: søvnløshed, indre uro, hjertebanken, kort lunte, koncentrationsbesvær.
Du forsøger måske at ignorere det. Men kroppen husker, også det du prøver at glemme.

Stress handler ikke kun om timer og to-do-lister. Det handler om ubalance – mellem det du giver, og det du får. Det du har behov for, og det du tillader dig selv.

I samtalerne kan vi tage temperaturen på dit liv. Hvor det strammer. Hvor du ikke kan trække vejret frit. Og hvordan du kan begynde at finde roen igen – indefra.

Du skal ikke bare “klare den lidt endnu”

Mange med stress bider tænderne sammen og skubber videre.
De tror, det “går over” med lidt ferie, lidt mindre pres. Men stress, der har sat sig, går sjældent væk af sig selv.

Og ofte handler det ikke kun om opgaver, men om gamle mønstre: at ville gøre det rigtige, være stærk, være den der altid stiller op.
Når både arbejdsliv og privatliv kræver, og du ikke får ladet op – så siger kroppen fra før du gør det selv.

Du behøver ikke vente til det hele vælter.
Sammen kan vi undersøge, hvad der trigger dig, hvilke grænser der overskrides – og hvordan du finder en vej, der passer til det menneske, du er.

Du må godt stoppe op. Du må gerne tage det alvorligt.

Stresset sort mand med hovedpine på sofa, illustrerer Bifrons' tilgang til stresshåndtering

Er du klar til at starte i terapi?

Terapien begynder ikke med store krav. Den begynder med et møde – i ro og respekt. Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil sige. Du skal bare møde op som dig selv.

20

Minutter gratis forsamtale

En uforpligtende snak om dine behov og ønsker, så vi sammen kan se, om det giver mening at starte et forløb.