Overspisning
Du ved det måske allerede: Du spiser ikke kun fordi du er sulten. Du spiser for at dulme. For at finde ro. For at fylde et tomrum, der ikke handler om mad – men om noget andet. Noget indeni.
Måske sker det om aftenen, når huset bliver stille og tankerne larmer. Måske efter en svær dag. Måske som en vane, der er blevet en slags trøst. Og bagefter kommer skammen. Skylden. Den indre stemme, der dømmer hårdt.
Når mad bliver en måde at dulme på
Det handler ikke bare om mad. Overspisning er ofte en måde at dæmpe uro, sorg eller ensomhed på. En slags trøst, når livet gør ondt.
Jeg ved det – for jeg har selv været der. Jeg kender følelsen af at spise for at dulme, af at ville stoppe, men ikke kunne. Og skammen, der ofte følger bagefter.
Måske har du prøvet at tage dig sammen, holde igen, lægge planer – men falder alligevel i. Det er ikke fordi, du er svag. Det er fordi noget indeni kalder på opmærksomhed.
I terapi kan vi begynde at lytte til det, i stedet for bare at forsøge at kontrollere det. Her er der plads til at forstå, hvad der sker – og hvorfor det giver mening, selvom det gør ondt.
Du behøver ikke kæmpe alene
Når mad bliver en måde at håndtere livet på, er det ofte et tegn på, at noget andet har gjort ondt i lang tid. Og det giver mening – vi finder de strategier, vi kan.
Men du behøver ikke blive ved med at klare det selv. Der findes en vej, hvor maden ikke skal bære det hele. Hvor du stille og roligt kan begynde at mærke dig selv – og tage dig af det, der ligger bag.
Vi starter i det små. I et trygt rum, hvor du bliver mødt med respekt, ikke dom.
Hvis du har lyst, er du velkommen.
Er du klar til at starte i terapi?
Terapien begynder ikke med store krav. Den begynder med et møde – i ro og respekt. Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil sige. Du skal bare møde op som dig selv.