gestalt psykoterapi
Hvad er gestalt psykoterapi
og hvordan kan det hjælpe dig?
Gestalt psykoterapi er en levende, nærværende og praksisnær form for psykoterapi, der hjælper dig med at forstå dig selv bedre – både følelsesmæssigt, kropsligt og mentalt. I stedet for kun at fokusere på fortiden eller problemerne i sig selv, handler gestalt psykoterapi om, hvad der sker lige nu og her i dine relationer, din hverdag og dit arbejdsliv.
Måske oplever du uro, stress, konflikter eller føler dig fastlåst. Med en gestalt psykoterapeut får du et trygt rum, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og handlemønstre – og finde nye måder at håndtere dem på. Det handler ikke om at “fikse dig”, men om at skabe øget bevidsthed og kontakt til det, der er vigtigt for dig. For når du får klarhed og står stærkere i dig selv, kan du også handle mere bevidst – både privat og professionelt.
Gestalt psykoterapi kan bruges af mennesker i alle livssituationer: par, ledere, teams og enkeltpersoner, der ønsker mere ro, tydelighed og autenticitet i deres liv og relationer.
Kontaktforstyrrelser
Hvad betyder det egentlig?
I gestalt psykoterapi arbejder vi med noget, der kaldes kontaktforstyrrelser. Det lyder måske teknisk, men handler i virkeligheden om noget helt grundlæggende: hvordan vi er i kontakt med os selv, med andre mennesker og med vores omgivelser.
Kontakt er, når vi er til stede – når vi mærker os selv, forstår hvad vi føler og har brug for, og kan handle tydeligt og ærligt. Men ofte har vi – bevidst eller ubevidst – lært mønstre, som afbryder eller forstyrrer denne kontakt. Det kalder vi kontaktforstyrrelser.
De opstår som en måde at beskytte os selv på. Måske har vi lært at undertrykke vores følelser, være “fornuftige”, undgå konflikter eller tilpasse os for meget. Det kan have været nødvendigt engang – men hvis de mønstre bliver automatiske, kan de stå i vejen for trivsel, nærvær og tydelig kommunikation, både privat og professionelt.
Her får du en introduktion til de fem mest almindelige kontaktforstyrrelser – og hvad de også ikke er. Det hjælper dig med at kende forskel på sunde reaktioner og gamle vaner, som måske ikke længere tjener dig.
Oversamarbejde
Se hvordan oversamarbejde kan være et gammelt mønster, hvor du tilsidesætter dig selv for at undgå konflikt eller afvisning. Med gestaltterapi kan du genfinde balancen mellem hensyn og selvrespekt.
Overspisning
Se hvordan overspisning ikke kun handler om mad – men ofte er en måde at regulere svære følelser og manglende kontakt med egne behov. Gestaltterapi kan hjælpe dig med at forstå og forandre mønstrene bag.
1. Introjektion
Når du “sluger” andres regler uden at mærke efter
Introjektion betyder, at vi ukritisk overtager andres holdninger, regler eller værdier, uden at mærke efter om de passer til os selv. Det kan være noget, vi har fået med fra barndommen, skolen, arbejdspladsen eller kulturen.
Eksempel på forstyrrelse: Du har lært, at “børn skal ses, men ikke høres”, og som voksen har du svært ved at sige noget i møder, fordi du føler dig forkert, når du tager ordet – uden helt at vide hvorfor.
Eksempel på noget, der ikke er en forstyrrelse: Du har lært, at “man skal ikke røre en varm kogeplade”, og det er en regel, du ikke stiller spørgsmålstegn ved – fordi den er sand, praktisk og integreret. Det er en assimileret erfaring, ikke en forstyrrelse.
2. Projektion
Når du lægger dine egne følelser over på andre
Ved projektion tillægger vi andre følelser eller motiver, som vi har svært ved at rumme i os selv. Det er som at pege fingeren udad i stedet for indad – ofte uden at vide det.
Eksempel på forstyrrelse: Du føler dig irriteret, men siger: “Min kollega er altid så sur!” – uden at mærke, at det faktisk er dig, der går rundt med vrede, som du ikke får givet udtryk for.
Eksempel på noget, der ikke er en forstyrrelse: Du fornemmer, at en ven er frustreret, og spørger: “Jeg får en fornemmelse af, at du er vred – er det rigtigt?” Her mærker du noget i kontakten og er nysgerrig. Det er ikke projektion, men en sund måde at tjekke din oplevelse af den anden.
3. Retroflektion
Når du vender det, du vil ud med, indad mod dig selv
Retroflektion opstår, når du holder noget tilbage, som egentlig var rettet udad – en følelse, et behov, en grænse – og i stedet retter det mod dig selv. Det kan føre til selvkritik, spændinger eller følelsesmæssig overbelastning.
Eksempel på forstyrrelse: Du bliver afbrudt i et møde, men i stedet for at sige fra, trækker du dig, bider det i dig og begynder at tvivle på dig selv. Måske ender du med hovedpine eller føler dig utilstrækkelig.
Eksempel på noget, der ikke er en forstyrrelse: Du mærker, at du er vred, men beslutter bevidst at vente med at tage konflikten op, fordi det ikke er det rette tidspunkt. Her har du stadig kontakt med din følelse – men vælger aktivt, hvordan du handler på den. Det er selvregulering, ikke retroflektion.
4. Deflektion
Når du undviger dig selv ved at rette fokus væk
Deflektion handler om at undgå at mærke det, der er. Det kan ske gennem humor, snakken udenom, intellektualisering eller ved konstant at skifte emne. Det beskytter mod ubehag, men fjerner dig også fra reel kontakt.
Eksempel på forstyrrelse: En kollega spørger: “Hvordan går det egentlig med dig?” og du svarer: “Haha, har du set vejrudsigten?” – for at undgå at mærke og dele det, der faktisk fylder.
Eksempel på noget, der ikke er en forstyrrelse: Du har haft en lang dag og sætter dig for at se en sjov serie for at få lidt ro i hovedet. Du ved, at du trænger til det, og det føles rart og meningsfuldt. Det er bevidst selvomsorg – ikke en ubevidst afledning.
5. Konfluens
Når du mister fornemmelsen af, hvor du selv begynder og slutter
Konfluens er, når du flyder sammen med andre og mister fornemmelsen af dine egne meninger, behov eller grænser. Det kan føles som harmoni, men er ofte en måde at undgå konflikt eller forskellighed på.
Eksempel på forstyrrelse: Et kærestepar gør alt sammen, siger det samme og har “fælles” interesser. Hun siger, de elsker italiensk mad, tennis og storbyferier – han nikker, selvom han hellere vil i sommerhus og spise smørrebrød. Han mærker ikke sine egne ønsker – eller tør ikke udtrykke dem.
Eksempel på noget, der ikke er en forstyrrelse: Du ved, at din partner elsker at gå på museum, og du vælger at tage med, fordi du gerne vil give ham en god oplevelse – og det føles rigtigt for dig. Du har kontakt med dig selv og træffer et aktivt valg. Det er ikke konfluens – det er omsorg og fleksibilitet i kontakt.
Hvorfor er det vigtigt at forstå dig selv?
Når du bliver mere opmærksom på, hvordan du er i kontakt med dig selv og andre, får du større klarhed over dine reaktioner og relationer. Det gør det nemmere at mærke dine behov, sætte grænser, stå ved dine følelser og træffe valg, der giver mening – både privat og på arbejdet.