Om mig
Hvem er bifrons?
Mit navn er Patrick Vennekilde, og jeg er uddannet gestalt psykoterapeut. Gennem samtaleterapi og coachingforløb arbejder jeg med både private og erhvervslivet – altid med en nærværende og individtilpasset tilgang.
Jeg er 40 år og bor i Hvidovre med min forlovede og min søn. Som fraskilt forælder med deleordning kender jeg selv til de udfordringer og følelser, der kan følge med, og som præger både familieliv og relationer.
Min rejse ind i det terapeutiske arbejde blev inspireret af en personlig tragedie, da min far uventet og meget pludselig døde. Det var et vendepunkt i mit liv, der satte gang i en dybere søgen efter at forstå mine egne mønstre og livsvalg. Dette har ført mig til en karriere, hvor jeg i dag er i stand til at hjælpe andre med at forstå deres egne udfordringer og navigere i det komplekse landskab af personlige og professionelle livserfaringer. Jeg har stor respekt for, hvordan livets svære øjeblikke kan forme os – både i det, vi oplever, og i den måde, vi reagerer på.
Jeg arbejder med mennesker, der står i livsforandrende situationer – hvad enten det handler om stress, livskriser, sygdom eller en partner med sygdom. Jeg tilbyder et trygt rum, hvor vi sammen kan udforske
dine tanker og følelser, så du kan få klarhed og blive opmærksom på ting eller mønstre, der er meningsfulde for dig.
Jeg er også passioneret omkring at støtte personer, der står i udfordrende arbejdsmæssige situationer, som kræver både personlig og faglig udvikling. Jeg har en baggrund som cand.merc.aud. fra CBS og har arbejdet som revisor og controller i mere end 10 år, hvilket giver mig en solid forståelse for de udfordringer, mange står overfor i erhvervslivet. Jeg arbejder derfor også med ledere og medarbejdere, der ønsker at opnå større trivsel og balance i deres arbejdsliv. Jeg hjælper med at håndtere stress, konflikter på arbejdspladsen, og ikke mindst med at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Til hverdag træner jeg meget, og er med hjælp af en træningscoach i gang med at træne op til at løbe en halvmaraton i efteråret.
I mine ferier rejser jeg gerne til lande hvor jeg kan komme ud og dykke. Både Sandra og jeg er passionerede dykkere, og næsten halve vandhunde, så meget af vores ferier bruges under vandet.
MIN tilgang
Min tilgang er helhedsorienteret og tager højde for både det psykiske, fysiske og relationelle. Jeg anvender både samtaleterapi og oplevelsesorienterede værktøjer for at sikre, at du får den støtte, du har brug for – uanset om du ønsker at bearbejde tidligere oplevelser, opnå personlig vækst eller styrke din evne til at navigere i komplekse livssituationer.
Jeg tror på, at vi alle har evnen til at finde styrke i vores udfordringer, hvis vi får den rette støtte og perspektiv. For mig handler det ikke kun om at hjælpe dig igennem en vanskelig periode – det handler om at støtte dig i at udvikle dig til den bedste version af dig selv. For det er først, når vi forstår os selv, at vi kan skabe de ændringer, vi ønsker.
Jeg ved, hvordan det er at stå midt i livets udfordringer, og jeg er dedikeret til at hjælpe andre med at finde deres vej – både i personlige og professionelle sammenhænge.
Did you know, at det at have en terapeut som støtter dig gennem livets udfordringer faktisk kan øge din evne til at træffe beslutninger og styrke din personlige udvikling?
Jeg er sikker på at jeg kan støtte dig i din videre udvikling. Kontakt mig for en uforpligtende samtale og lad os se om kemien er god, så et forløb kan startes op.
om Navnet bifrons
Jeg har valgt at kalde min virksomhed Bifrons som en reference til Janus Bifrons – en figur fra romersk mytologi, der er kendt for sine to ansigter: ét der ser tilbage og ét der ser frem. Han er symbolet på overgange og nye begyndelser.
For mig rummer navnet alt det, jeg selv har været igennem – og som jeg ønsker at hjælpe andre med. Jeg har arbejdet som cand.merc.aud., revisor og controller i over 10 år. Jeg kender det strukturerede, resultatorienterede arbejdsliv indefra, men også hvordan det kan slide på mennesket bag.
Mit eget skifte til psykoterapeut var netop sådan en overgang: at turde kigge på, hvad der havde formet mig indtil nu – og samtidig finde modet til at skabe noget nyt. Det er den proces, Janus Bifrons symboliserer: at forstå fortiden uden at sidde fast i den, og åbne sig for fremtiden med større klarhed.
Når du arbejder i terapi eller coaching, er det også sådan et rum, jeg tilbyder dig. Et sted hvor du kan undersøge, hvad du bærer med dig, hvordan det påvirker dig i dag, og hvilke muligheder du har for at skabe forandring.
Bifrons er derfor ikke navnet på min virksomhed – men et billede på det arbejde, der udføres: At stå i overgangen med både indsigt og handlekraft.