Samltaleterapi
et trygt rum til at finde vej i det svære
Terapi
et trygt rum til at finde vej i det svære
Som gestalt psykoterapeut tilbyder jeg samtaleterapi til dig, der står i en livssituation, hvor du har brug for støtte, afklaring eller forandring. Det kan være udfordringer ved at træffe en beslutning, det kan være stress, sorg, kriser, lavt selvværd, eller det at leve tæt på sygdom – hos dig selv eller en partner.
Jeg tilbyder et nærværende og tillidsfuldt rum, hvor du kan udforske dine tanker og følelser, og hvor vi sammen arbejder med de mønstre, der påvirker dit liv. I terapien er der plads til hele dig – både det sårbare og det stærke – og vi tager udgangspunkt i det, der fylder her og nu.
Min tilgang er helhedsorienteret og inddrager både det psykiske, fysiske og relationelle. Jeg anvender både samtale og oplevelsesorienterede metoder, som kan give dig nye perspektiver og skabe varige forandringer.